Kunstnerne
Oliver Pavic
(Frankrig/Slovenien – f. 1986)
I 2008 besøgte jeg en Francis Bacon udstilling på Tate Britain, hvilket havde en dyb indvirkning på mit liv. Behovet for at udtrykke mig kunstnerisk førte mig til Frankrig, hvor jeg i 2015 indrettede mit atelier og begav mig ud på en rejse for at finde ud af, hvem jeg er som person og kunstner.
Mine nuværende værker er produceret under navnet Artozann. Det stammer fra Covid-pandemien og er inspireret af “Grand Style”-portrætter fra det 18. århundrede og min idolisering af Francis Bacon. Mens jeg var i lockdown, blev jeg tvunget til at se ud over overfladen og møde alle mulige følelser. Jeg genfandt også min yndlingsbog, The Picture of Dorian Gray, som gav navn og inspiration til den nye serie kaldet “Solace: Reflections”. Portrætterne bevæger sig blandt klassiske kompositioner, der anvender nutidige dekonstruktive teknikker og er bevidst tvetydige og anonyme og dermed åbne for individuelle fortolkninger.
Som kunstner skaber jeg dekonstruktion og rekomposition. Gennem en konstant dialog med materialer demonterer og nyfortolker jeg former for at skabe nyt.
Jeg er interesseret i, hvordan tekstur formidler følelserne, og hvordan anvendelsen og manipulationen af den udtrykker fortællingen. Jeg maler med åbne fortolkninger og lader beskueren se sine egne “refleksioner”, enten fysiske eller mentale.
Temaer som jeg interesserer mig for er dekonstruktion, klassisk komposition og idealisering af det uperfekte. Jeg søger “skønhed” i det, der konventionelt kan virke grimt eller deformeret.
Dekonstruktionen i mine værker åbner for refleksioner, der giver beskueren mulighed for at opleve sin egen fortælling. Jeg maler i håbet om, at mine kunstværker ikke er ligegyldige, og at de fremkalder stærke meningsfulde oplevelser.
Højdepunkter
– Affenfaust Galerie, Hamburg, Tyskland 2021
– The Other Art Fair, London, England 2022
– Adorn the Common Gallery, London, England 2022
– Discovery Art Fair, Cologne, Tyskland
– Robert Fontaine Gallery, Miami, USA 2023
Anders Quist Nielsen
(Danmark – f. 1965)
Anders Qvist Nielsen (f. 1965) er optaget af sociale, videnskabelige, psykologiske og politiske forhold, og omdanner hans tanker til kunst.
Han udtrykker sig i grafik, tegning, skulptur og performance.
Nielsen er uddannet billedhugger fra Det Fynske Kunstakademi 1990-95 og medlem af kunstnersamfundet.
Hans skulpturer er bl.a. skabt af ståltagplader som han køber brugt., og hans værker er en blanding af konceptkunst og ekspressiv kunst.
Han fylder værkerne med betydninger og små detaljer, samtidig med at han arbejder med energi og vildskab, når han f.eks bruger et baseballbat til at forme sine skulpturer.
Har senest været udstillingsaktuel med kunstgruppen QWERTY og performance (2023) i Århus, Juxtapose Art Fair, Huset i Asnæs (2022), med “Der Anders og 100% Indigo”, og 2022 i Portugal, Lisabon med performance, “Charlie”, Pada studios og Sluice/London.
Raphaël Ampuero
(Belgien/Ecuador – f. 1985)
Raphaël Ampuero blev født i 1985 i byen Strasbourg, Frankrig. Han bor og arbejder i øjeblikket i Jena, Tyskland. I 2008 afsluttede han sine studier i illustration og opnåede sin Bachelor of Arts med særlig anerkendelse ved Institut Saint-Luc Bruxelles. Siden da spænder hans samarbejder fra private kunder til institutioner, som han har realiseret flere kunstneriske projekter med såsom bøger, vægmalerier, workshops og billedudstillinger i flere lande i Sydamerika og Europa.
Med belgisk-ecuadorianske forældre voksede Raphaël Ampuero op på den ecuadorianske kyst og blev en passioneret surfer, før han begyndte sine studier i Belgien. Hans tegninger afspejler stadig hans besættelse af havet, da bølger er et gentaget motiv i mange tegninger. Han er også kendt for sine dristige linjer og skamløse særheder. Hans arbejde udforsker temaer som sensualitet, transformation og kropslighed, mens han fusionerer menneskelige kropsdele med abstrakte former. Gennem sin kunst kan han endelig give plads til sin todelte kærlighed til naturens skønhed og menneskets komplekse psykologi. Raphaël Ampuero gør det klart, at han ikke kan forklare alt i sine tegninger, og det er heller ikke målet. Selv efter at have studeret en meget akademisk tilgang til tegning har han i dag udviklet sin intuitive måde, der fungerer mere som en doodling tilgang som hans gyldne vej ind i at skabe kunst. Metoden beskriver Ampuero som mere direkte og personlig, da han styres af intuition og ikke hans blokering af tilsyneladende intellektuelle tanker. Beskueren inviteres til at få adgang til en bred vifte af hans følelser som en afspejling af hans indre verden. Tekst af Elise Grunwald (DE), Master i psykologi
Højdepunkter
– Data de Posorja, Førstepræmie, Ecuador 2018
– Château d’eau, La Peniche, Bruxelles, Belgien 2019
– Colectivo, Cage Gallery, Barcelona, Spanien 2019
– Soloudstilling Puerto Ayora, Galapagosøerne 2022
– Silent Book Contest nominated Bologna, Italy 2022